Så er bådene i vandet.

Fredag kom der mange større både i vandet for man var bange for at det ikke kunne klares på en dag.

I løbet af lørdagen blev der målt op til 16 sec/m vind og bragende koldt vejr. Alt forløb dog tilfredsstillende og vognmanden havde styr på tingene.

Der var på fremstillet en styreskinne til at monterer fast i bunden af lastbilens bund, hvilket gav en fin stabilitet under transport.

Vi have forsøgt at lave en liste, som bådene skulle søsættes efter. Hertil var der god opbakning, men listen kunne ikke overholdes da en enkelt båd stod i vejen og måtte tages før andre både. Der var desværre ej helle taget hensyn til kaffepause til vognmanden.

Under middagen i klubhuset blev der debatteret om hvorvidt vi skulle lave en liste når de igen skal op. Vognmanden foreslog at listen SKAL, for både der står tæt på land, være således at først i rækken kommer sidst op og først i igen om foråret.

Herved bliver det ikke nødvendig at hejsen både over de andre både. ( Der er ikke hensigtsmæssig under megen vind og øvrige sikkerhedsforanstaltninger.)  

Der vil således igen være tilmelding til efteråret, fordelt over 2 dage ( det tager længere tid at tage op, frem for at søsætte.)

En anden faktor er også når både skal flyttes rationelt at kranens åg ikke skal omdanne ofte, altså store både samlet, og mindre både samlet.

Tilmelding starter ca. 1 mdr. før optagning.

Hav en god sejlersæson.